Feriecentret Weissenhäuser Strand er en feriepark uden skyskrabere. Den består af moderne lejligheder, bungalows, "Penthouse" og "Garden Apartment" lejligheder samt og et hotel. Feriestedet omfatter også et subtropisk badeparadis, et sports- og spillecenter, en wellness-oase, den udendørs naturpark Columbus-Park og en række undendørs aktiviteter.

Feriecentret ligger 5 km. fra byen Oldenburg i Holstein og kun ca. 40 km. fra Puttgarden ved Hohwachter bugten, og er omgivet af klitter og naturligt landskab. Den fantastiske arkitektur med mange grønne græsplæner mellem de forskellige lejlighedskomplekser bidrager til en afslappet ferie-atmosfære. Stranden er 3 km. lang, hvoraf ca. 400 m er reserveret til nøgenbadning. Et lille stykke længere væk grænser et militært træningsområde op til stranden, så midlertidige fredsforstyrrelser kan forekomme. Afstanden til stranden er mellem 150 til 400 m.
Østersøens badested
Naturreservater, fredede landskaber, enge, marker, skove og ikke mindst brede strande findes alt sammen her ved Østersøens kyst.
Kører I lidt længere syd på, kommer I til området, der kaldes "Holstensk Schweiz" på grund af de runde bakker og de mange søer.
Østersøens badested Weissenhäuser Strand ligger i området Wangels, der tidligere var opdelt på mange store godsejere, der ejede store herregårde med store arealer jord. De enestående klitter ved Hohwachter bugten tilhørte tidligere den adelige familie Platen-Hallermund fra Weissenhaus.
Ferieparken blev oprindeligt bygget mellem 1970 og 1973, og er løbende blevet moderniseret og udbygget. Godset Weissenhaus ligger kun en kort gåtur langs diget fra ferieparken. Her findes "Garten Restaurant", der er et yndet mål for en hyggelig udflugt, ikke mindst i jordbærsæsonen, og når roserne blomstrer. Den romantiske kystlinie med klipper begynder kun ganske kort herfra.

Besuchen Sie uns auf: |
||||||||
|
|
|
Flickr |
|
|
||||
I er her:
Home > Information





